Konsulentydelser
I møder og samtaler kan vi sagtens blive enige – og alligevel gå derfra og gøre noget forskelligt.
Vi tror, vi mener det samme. Lige indtil det skal omsættes til handling.
Det er her, misforståelserne opstår.
Jeg bruger tegning som et praksisnært redskab til at skabe bro mellem det, vi siger – og det, vi faktisk gør. Når vi tegner det, vi taler om, bliver det tydeligt, konkret og langt lettere at handle på.
Samtidig opdager vi hurtigt, hvor vi ikke helt er enige – og får mulighed for at skabe en fælles forståelse, der holder i hverdagen.
Nedenfor kan du se, hvordan jeg konkret arbejder med det i mine konsulentydelser.
Sparring i visuel formidling
Kan du godt se værdien i at bruge tegning i din formidling – men er i tvivl om, hvordan du helt konkret griber det an?
Eller er du gået i stå og får det ikke rigtig brugt i din hverdag?
Med 1:1 sparring tager vi udgangspunkt i det, du står med lige nu. Sammen skaber vi overblik, finder idéer og omsætter det til noget, du rent faktisk kan bruge i din praksis.
Du får konkrete greb til at bruge tegning i dine samtaler og din formidling – så det ikke bare bliver noget, du gerne vil, men noget du faktisk får gjort.
Du kan også starte med en kort, gratis minisparring, hvis du vil mærke efter, om det er det rette for dig.
Visuel procesfacilitering
Fra tunge drøftelser til konkret handling – med visuel procesfacilitering.
Oplever I, at møder, strategier, temadage og gode intentioner ofte strander i lange referater, som ingen læser?
Med visuel procesfacilitering transformerer vi komplekse snakke, abstrakte værdier og arbejdsgange til et klart, fælles overblik. Gennem enkle tegninger og ikoner guider jeg deltagerne til selv at visualisere deres pointer og hverdagsudfordringer, så tanker, erfaringer og perspektiver bliver synlige.
Når man som deltager selv tegner løsningen, opstår der et markant større ejerskab.
Efter workshoppen samler, strukturerer og tegner jeg deltagernes indsigter sammen til én professionel, fælles visualisering (f.eks. en overskuelig opsamlingsplakat). Det giver jer et konkret arbejdsredskab, der holder retningen og gør det let at forankre beslutningerne i praksis.
Oplagte sammenhænge at bruge visuel procesfacilitering i:
Fra strategi til adfærd: Oversættelse af værdier og begreber til konkret hverdag.
Temadage & Workshops: Samskabelse og ideudvikling, hvor alle stemmer bliver hørt og synlige.
Forandringsprocesser: Skab et fælles billede af, hvor I er, og hvor I skal hen.
Workshops og undervisning
Vil I skabe endnu større deltagelse og klarhed i jeres samtaler med børn, unge og voksne?
I det relationelle og pædagogiske arbejde er samtalen et af de vigtigste redskaber. Ved at understøtte dialog med enkle tegninger og opstillinger gør I komplekse tanker, følelser, mønstre og aftaler synlige. Det er en måde at konkretisere en samtale, så det er lettere at forvandle ord til handling.
På mine skræddersyede workshops lærer I at bruge enkle tegninger og visuelle opstillinger direkte i jeres samtaler. Det er både konkret og lavpraktisk og tilpasses, så det passer ind i lige præcis de faglige og teoretiske metoder, I allerede bruger i hverdagen.
Det får I ud af workshoppen:
Brugbare grundtegninger: I lærer at tegne helt enkle figurer, ikoner og situationer – alle kan være med, uanset tegnestil.
Jeres personlige tegnefaglighed: I lærer at bruge lige præcis jeres måde at tegne på som en aktiv styrke i samtalen – uanset om I tegner helt enkle streger eller mere detaljeret.
Klarhed i praksis: I går fra workshoppen med et tydeligt billede af hvornår, hvordan og hvorfor tegning giver mening i jeres konkrete opgaver – så I ved, hvilke visuelle greb der understøtter jeres forskellige samtaler bedst.
Visuelle og mindfulde redskaber til mental trivsel
En workshop udviklet i samarbejde med Anne Nybo.
I denne workshop kombinerer vi visuel facilitering og mindfulness til at skabe et fælles rum med fokus på trivsel.
Workshoppen giver jer:
En visuel trivselsplan, I kan arbejde videre med i hverdagen.
Små, konkrete greb til at styrke trivslen i praksis.
Et styrket fællesskab med rum til refleksion, dialog og ny energi.
Workshoppen er for jer, der gerne vil styrke det, der allerede fungerer – eller har brug for ny inspiration.
Mysterieworkshop – Tegn jer til løsningen
En faciliteret workshop, hvor samarbejde og tegning samles om et mysterium. Gennem spor, tegninger og samarbejde arbejder I jer frem til løsningen – og opdager undervejs, hvad det visuelle gør ved jeres måde at tænke og kommunikere på.
Workshoppen giver jer:
Smil, refleksion og ny energi: En fælles og uformel oplevelse, hvor alle kan deltage – uanset tegnelyst eller erfaring.
Aha-øjeblikke i samarbejdet: Indsigt i, hvordan visuelle greb skaber overblik og bygger et fælles udgangspunkt.
Bro til hverdagen: Inspiration til, hvordan tegning kan bruges direkte i jeres fremtidige møder og opgaver.
Workshoppen varer 1,5–2 timer og tilpasses jeres arbejdsplads.
Visuelle præsentationer og referater
Visuelle præsentationer og referater gør komplekse budskaber lettere at forstå. Tegning skaber overblik, tydeliggør sammenhænge og hjælper med at fastholde det vigtigste.
Se eksemplerne nedenfor.
Fra tanke til til tegning
Har du en idé, som du allerede har skitseret ned, eller lavet en kladde af, og som du gerne vil have gjort klar til brug?
Jeg omsætter dit visuelle oplæg til en professionel tegning, der passer til det, du skal bruge den til. Se, hvordan dit udkast kan blive til en færdig illustration.
Skal vi lære hinanden bedre at kende?
Hver torsdag deler jeg små, visuelle input direkte i din indbakke – idéer, eksempler eller konkrete greb, du kan bruge i din egen formidling.
Du får korte pointer om visuel kommunikation, inspiration til at arbejde mere visuelt i hverdagen og indblik i nye materialer og begivenheder.
Det er min pendant til et nyhedsbrev.
Det koster 0 kr. og du kan prøv det og altid afmelde det igen, hvis du fortryder.