Ved at koble enkle visualiseringer på samtalen skaber I noget fælles at kigge på og tale ud fra. Det kan gøre det lettere at sige sin mening, det øger deltagelsen og gør det nemmere at omsætte komplekse snakke til klare aftaler, som alle forstår og føler ejerskab af.
Workshoppen tilpasses, så den matcher jeres eksisterende metoder, skemaer og samtaletyper.
Inden workshoppen afklarer vi, hvad der passer til jeres konkrete hverdag og behov. Vi afstemmer, hvilke samtaletyper og faglige kontekster I står i – f.eks. børnesamtaler, netværksmøder, rådgivning eller opfølgning, så indholdet bliver relevant for lige netop jeres praksis.
Selve workshoppen afholdes hos jer – uanset om det er på jeres arbejdsplads eller en anden lokation.
Vi arbejder konkret og praksisnært med:
Det grundlæggende: I lærer de helt enkle former, I skal bruge til at tegne figurer, ikoner og situationer. Det er greb, som alle kan lære, uanset om I er vant til at tegne eller ej.
Jeres tegnefaglighed: Vi afdramatiserer det at "tegne pænt". Alle tegner forskelligt, og I lærer at bruge lige netop jeres personlige streg som et aktivt og autentisk redskab i samtalen.
Koblingen til praksis: I får et klart billede af, hvornår tegning giver mest mening i jeres hverdag. I får føling med, hvornår samtalen understøttes bedst af en hurtig tegning på et stykke papir, og hvornår det giver mening at have forberedt en visuel skabelon.
Målet er, at deltagerne går fra workshoppen med konkrete visuelle værktøjer, de kan bruge med det samme i deres næste samtaler – og en oplevelse af, at det er let og tilgængeligt at arbejde visuelt, også for dem der ikke føler sig “gode til at tegne”.
Rammer og investering
Workshoppen tilrettelægges i varighed og omfang, så den passer ind i jeres kompetenceudvikling, temadag eller personalemøde.
Varighed & format: Typisk tilrettelagt som et forløb på ca. 3 timer på jeres arbejdsplads eller den valdte lokation.
Priseksempel: Et standardforløb på ca. 3 timer for op til 20 deltagere koster 15.000 kr. (+ moms).
Transport: Transport inden for 35 km fra Valby er altid inkluderet i prisen. Ved længere transport aftales et tillæg for kørsel, bro/færge.
Den endelige pris tilpasses naturligvis efter varighed, antal deltagere, beliggenhed og jeres særlige ønsker til indhold.
Vil I høre, hvordan en workshop kan passe til jeres team?
Kontakt mig for en samtale om jeres hverdag, og hvordan visuelle redskaber kan understøtte jeres samtalepraksis.
Workshops og undervisning.
Visuelle samtaleværktøjer i det relationelle arbejde
En workshop tilpasset jeres pædagogiske og socialfaglige praksis.
I det relationelle arbejde spiller samtalen en helt central rolle. I denne workshop lærer I at understøtte jeres dialoger med enkle tegninger og visuelle greb.