Workshop med visuelle og mindfulde redskaber

Når vi har det godt mentalt, er det nemmere at være til stede, tage beslutninger og finde retning i hverdagen.
Derfor giver det mening at stoppe op og arbejde bevidst med den mentale trivsel – både som individ og som arbejdsplads.

Denne workshop er et roligt, kreativt og praksisnært rum, hvor deltagerne får konkrete redskaber til at styrke deres mentale sundhed.

Med en blanding af visuel tænkning og guidet nærvær skaber vi klarhed, overblik og små skridt, der gør en forskel.

Et pusterum med perspektiv.

I workshoppen kombinerer vi mindfulness og visuel formidling for at skabe en meningsfuld pause i arbejdsdagen. En pause med plads til refleksion, ro og kreative redskaber, der giver overblik og styrker den mentale trivsel – både individuelt og i teamet.

Vi guider deltagerne trygt igennem øvelser, hvor de:

  • Får ro gennem enkel mindfulness,

  • Arbejder visuelt med deres egne behov og trivsel

  • Går hjem med en personlig, visuel plan, de kan bruge bagefter.

Hvad får I med jer?

Workshoppen er fyldt med konkrete redskaber, som I kan bruge med det samme:

  • Guidede mindfulness-øvelser, der skaber ro og nærvær i kroppen.

  • Introduktion til visuelle værktøjer - så det at tegne og tænke visuelt kan hjælpe med at skabe klarhed i hverdagen.

  • Fælles refleksioner som giver perspektiver på trivsel og små ændringer, der kan gøre en stor forskel.

  • Jeres personlige trivselsplan. En visuel huskeliste skabt af jer selv, der guider jer til vedvarende mental sundhed.

  • Lavpraktiske og hverdagsvenlige værktøjer: Enkle metoder til at fastholde ro og retning – både individuelt og i teamet.

Hvem er workshoppen for?

Den er for jer, der:

  • Ønsker mere overskud og ro i en travl hverdag,

  • Vil styrke fællesskabet og trivsel i teamet.

  • Har lyst til at arbejde med trivsel på en kreativ og praksisnær måde.

Man behøver hverken kunne tegne eller have prøvet mindfulness før – man skal bare være nysgerrig og have lyst til at være med.

Praktisk information og introduktionstilbud

Workshoppen varer 3 timer og henvender sig til grupper på op til 20 deltagere.

Den kan tilpasses forskellige typer arbejdspladser og faglige fællesskaber – altid med fokus på nærvær, refleksion og konkrete redskaber til mental trivsel.

I en introduktionsperiode tilbyder vi workshoppen til en samlet pris på 10.000 kr. (+ moms).

Tilbuddet gælder ved booking frem til og med uge 41 / 2025.

Hvem står bag?

Workshoppen er udviklet i fællesskab af Anne Nybo og Signe Dilling.

Vi har hver vores faglige baggrund – og netop det er styrken. Sammen har vi skabt et forløb, der kombinerer mindfulness og visuel formidling på en måde, der gør mental trivsel konkret, nærværende og nem at tage med videre.

Anne Nybo er stresscoach og mindfulness-instruktør og har mange års erfaring i at støtte mennesker i at skabe ro, retning og balance i deres hverdag.

Læs mere om Anne og hendes arbejde her: www.amindfullife.dk

Signe Dilling er visuel formidler og arbejder med at gøre tanker og samtaler mere levende og forståelige gennem tegning og visuelle værktøjer.

Læs mere om Signe og hendes arbejde her: www.stregermm.com

Vil I høre mere – eller booke workshoppen?

Så er I meget velkomne til at kontakte os. Vi tager gerne en snak om, hvordan workshoppen kan tilpasses netop jeres arbejdsplads.

Anne Nybo: 📞 30 29 92 51 ✉️ annenybo@amindfullife.dk

Signe Dilling: 📞 61 67 34 67 ✉️ signe@stregermm.com