Tak for dit besøg i KREA‑boden.

Den lille bod er mit store hyggeprojekt. Når jeg ikke maler sten eller eksperimenterer med andre kreative idéer, arbejder jeg professionelt med visuel formidling i min virksomhed Streger m.m..
Her hjælper jeg mennesker og organisationer med at skabe fælles forståelse, overblik og bedre samtaler ved hjælp af tegning og visualisering.

Kreativitet fylder hele mit liv

Kreativitet
Tegning kan være en kreativ disciplin, men i mit professionelle arbejde bruger jeg tegning på en helt anden måde – her handler det ikke om at kunne tegne flot, men om at skabe klarhed, overblik og fælles forståelse. Det kræver ingen kreative evner, kun nysgerrighed og lysten til at tænke visuelt.

Samtidig er jeg selv kreativ på mange måder. Jeg elsker at fordybe mig i farver, materialer og små eksperimenter, og jeg finder meget ro i at skabe med hænderne. Jeg er i gang med at samle mine malerier og kreative projekter i en Kunst & Krea‑sektion, som du også er velkommen til at besøge.

Om KREA‑boden

KREA-boden er mit frirum – et sted hvor jeg skaber uden mål, deadlines eller forventninger. Jeg triller den ud, når vejret og kreativiteten er til det, og jeg holder af tanken om at dele noget håndlavet og uformelt med mit lokalområde. Måske finder du noget, der passer til din have, dit hjem, en lille gave – eller måske får du bare lyst til selv at skabe noget.

Hvis du en dag står og mangler noget fra boden, har spørgsmål eller bare har lyst til at sige hej, så er du altid velkommen til at kigge ind i haven eller banke på. Jeg er som regel lige i nærheden.


Hvis du vil se lidt mere af, hvad jeg laver

Finder du mere om det, jeg arbejder med her:

Hvis du vil følge med

Jeg har også et nyhedsbrev, hvor jeg deler tips og indsigter fra mit arbejde med tegning og visualisering. Det er en ugentlig torsdags‑hilsen med streger, inspiration og eftertanke – og du er meget velkommen til at være med og få en Torsdags Tusch på mail.

Tak fordi du kiggede forbi – både ude ved vejen og her online.